top of page

Samfundsfaglig undersøgelse/sammenligning

 

Undersøgelserne kan opdeles i forhold til bilagsmaterialet, der skal undersøges.

  1. Figur og tabelbaseret bilagsmateriale.

  2. Tekstbaseret bilagsmateriale.

 

Figur og tabelbaseret bilagsmateriale

Det figur og tabelbaserede bilagsmateriale bruges til at lave en undersøgelse. Her undersøges hvad bilagene fortæller om emnet. Denne undersøgelse skal understøttes af beregninger og man skal typisk forholde sig til fx en eller flere P-værdier. Se afsnittet om beregninger i denne guide. Brug gerne nedenstående punkter til at lave undersøgelsen.

  1. Forklar kort hvad bilagene er og handler om.

  2. Undersøg hvad bilagene viser.

  3. Brug relevante beregninger på tabeller, der hjælper med undersøgelsen.

  4. Fortolk figurer, tabeller og dine egne beregninger.

  5. Opsummer fortolkninger og lav en konklusion, der besvarer opgavens spørgsmål.

 

Tekstbaseret bilagsmateriale

Det tekstbaserede bilagsmateriale bruges til at lave en sammenligning. Her skal de forskellige bilag sammenlignes. Derudover skal der inddrages relevant teori i sammenligningen. Opgaven fortæller typisk hvad det er for en type teori, der skal inddrages. Brug gerne nedenstående punkter til at lave sammenligningen.

  1. Forklar kort hvad bilagene er og handler om.

  2. Undersøg hvad hovedsynspunkter og argumenter i bilagene er.

  3. Sammenlign synspunkter og argumenter i de forskellige bilag.

  4. Opsummer dine resultater og lav en konklusion, der besvarer opgavens spørgsmål.

  5. Husk at inddrage relevant teori i sammenligningen.

 

Bemærk! – Ovenstående er kun en generel vejledning. I den enkelte opgave kan der være specielle fremgangsmåder, der vil være bedst.

bottom of page