Survey-undersøgelser
Survey-undersøgelser, også kaldet spørgeskema-undersøgelser, er samlinger af data, der især adskiller sig fra totaltællinger ved at mængden af data, man har til rådighed er væsentligt begrænset, i forhold til totaltællingerne. I survey-undersøgelser spørger man et begrænset udsnit af den gruppe man undersøger og har ikke adgang til data for hele gruppen, der undersøges. I modsætning til totaltællinger hvor man har adgang til data for hele gruppen.
Centrale begreber i survey-undersøgelser
Population – Den gruppe der undersøges. Fx alle vælgere, hvis man laver en politisk opinionsmåling.
Stikprøve – Den gruppe man spørger eller har data fra. Stikprøven udgør kun en lille del af den samlede population
Repræsentativitet – For at vi kan lave konklusioner om populationen på baggrund af stikprøven er det vigtigt at stikprøven er repræsentativ. Dvs. at stikprøven er stor nok og sammensat af personer så den kan fungere som en lille udgave af hele populationen. Fx vil en stikprøve, som del af en politisk opinionsmåling, ikke være repræsentativ, hvis den laves blandt deltagerne på Venstres landsmøde. Deltagerne på landsmødet kan ikke forventes at repræsentere vælgerne i almindelighed.
Indsamling
Stikprøven kan indsamles på flere forskellige måder. Fx telefoninterviews, online spørgeskemaer, postomdelte spørgeskemaer, gadeinterviews (hall-test), m.m. De forskellige metoder har forskellige styrker og svagheder. Igen er det vigtigt at indsamlingsmetoden sikrer stikprøvens repræsentativitet.
Interviewereffekt
Interviewereffekten er dataindsamlerens risiko for at påvirke de data som han indsamler.
Statistiske tests
Statistiske tests bruges til at undersøge validiteten (brugbarheden) af vores stikprøve. Der kan være tale om en beregning af statistisk usikkerhed (se afsnittet om dette i denne guide) eller en chi-i-anden test (se afsnittet om dette i denne guide).
Survey-banken
Survey-banken er et godt sted at hente data til survey-undersøgelser. I denne guide er der anvisninger til hvordan man selv kan producere sine data vha. Google Analyse, men en nem måde at hente data med store stikprøver er at bruge Survey-banken. Den kan findes her: http://www.surveybanken.aau.dk/