Kvalitativ metode
Kvalitativ metode benyttes på data, der ikke kan kvantificeres. Dvs. laves til tal, der kan beregnes. Ulempen ved kvalitativ metode er at det kan være svært at generalisere ud fra den. Fordelen er ofte at det er muligt at få en dybere forståelse af emnet. Nedenfor gives eksempler på kvalitative metoder.
Dybdeinterviews
Interviews – dybdegående interviews med en lille gruppe personer.
Dybdeinterviews er interviews med en mindre gruppe personer, hvor man går i dybden med sine spørgsmål og undersøgelsen. Undersøgelsen har den fordel at man kan få mere omfattende forklaringer af sine svarpersoner. Da antallet af interviewede personer er meget lille kan svarene dog aldrig blive repræsentative for hele befolkningen. I modsætning til en kvantitativ surveyundersøgelse.
Interviewguide – En guide der skal hjælpe med at holde fokus i interviewet.
Før man laver et dybdeinterview bør man lave en interviewguide, der kan hjælpe en under interviewet. Det er vigtigt at guiden ikke blot er lukkede spørgsmål som i en surveyundersøgelse. Guiden skal blot hjælpe med at udvikle samtalen og må ikke blive en begrænsning. Ofte kan et interview gå i retninger man ikke forventede, men som stadig er relevante. Guiden skal holde interviewet i gang og hjælpe med at holde det på sporet, i tilfælde af at den interviewede fører samtalen i en uønsket retning.
Tillid – Der skal være tillid mellem interviewer og den interviewede. Tillid skaber ærlighed.
Det er væsentligt at der kan skabes et tillidsforhold mellem intervieweren og den interviewede. Dette er forudsætningen for at man kan forvente ærlige svar og en dyb indsigt fra den interviewede. Intervieweren bør derfor skabe en situation hvor den interviewede kan føle sig tryg og være overbevist om at tilliden ikke misbruges,
Anonymitet – Den interviewede skal kunne stole på at oplysninger holdes hemmeligt.
I forlængelse af at tillid er en nødvendighed er det også vigtigt at kunne garantere den interviewede anonymitet i undersøgelsen. Anonymitet kan skabes ved kun at angive personens køn, alder og evt. andet relevant i offentliggørelsen af sin undersøgelse. Fx Interviewperson 1, kvinde, 21 år.
Interviewereffekt – Intervieweren kan påvirke de svar der.
Det er vigtigt at være opmærksom på at man som interviewer kan påvirke de svar der gives. Hvis intervieweren fx er en ældre dame der spørger om synet på folkepensionens størrelse. I eksemplet er den interviewede måske ikke parat til at sige at folkepensionen er for høj, selv hvis han mener dette. Det er ikke altid man nemt kan finde en løsning på dette problem, men det er væsentligt at være opmærksom på det og at det kan påvirke svar og resultater.
Duointerviews
Dybdeinterviews med to personer. Når to personer interviewes skaber det en anden dynamik end med blot en person. Grundlæggende gælder de samme principper som dybdeinterviews med en person, men man kan med fordel udnytte den dynamik, der opstår mellem de to interviewede.
Fokusgrupper
Fokusgrupper – lille gruppe med medlemmerne udvalgt fra forskellige segmenter i populationen.
En fokusgruppe er en gruppe bestående af et mindre antal personer (fx 10-20 personer), der er nøje udvalgt, så gruppen samlet set er repræsentativ for befolkningen, der undersøges. Den kan fx være fordelt på køn, alder og andre væsentlige segmenter.
En fokusgruppe kan bruges som basis for flere forskellige kvalitative undersøgelser. Fx observationer eller interviews.
Observation – Fokusgruppen observeres som en del af et eksperiment.
Interviews – Fokusgruppen interviewes.
Eksperimenter
Eksperimenter – Forsøg hvor gruppers reaktioner testes
Samfundsfaglige eksperimenter kan være meget svære at lave hvis de skal udføres på et helt samfund. Derfor er man ofte nødt til at lave mindre eksperimenter, fx vha. fokusgrupper. Man kan fx teste hvilke valg testpersonerne laver under særlige forhold. Et kendt eksperiment er fx Prisoners dilemma.
Forsøgsgruppe – Gruppen forsøget laves på
Kontrolgruppe – Gruppen, som der ikke laves forsøg på, men som sammenlignes med forsøgsgruppen.
Observationer
Feltarbejde – observationer i den virkelige verden.
Feltarbejde er observationer, der udføres ude i samfundet. Fx kan man observere forskellige gruppers adfærd i et boligområde eller kunders adfærd i et supermarked.
Åbne observationer – de observerede ved at de observeres.
Åbne observationer er når de observerede ved at de observeres og hvorfor de observeres. Ulempen ved denne type observation er at de observerede kan ændre adfærd pga. observationen.
Skjulte observationer – de observerede ved ikke at de observeres.
Feltarbejde hvor de observerede ikke ved at de bliver observeret. Derudover også interviews hvor det ikke er tydeligt at man interviewes. Fx at leve som hjemløs sammen med andre hjemløse for at komme tæt på miljøet. Denne type observation kan indebære etiske dilemmaer.
Casestudie
Et casestudie er en undersøgelse af et eller flere konkrete hændelser eller sager, der kan bruges til at lave generelle konklusioner om et overordnet emne. Forskellige cases, eller sager, kan sammenlignes i forbindelse med at der laves generelle konklusioner om det overordnede emne. Casestudiet kan gøre brug af mange forskellige metoder. Hvis man fx ønsker at undersøge turismens påvirkning på miljøet kan man vælge at se på en bestemt turistdestination og se på udvalgte miljøområder. Denne case kan så fungere som et eksempel på den overordnede problemstilling.
Se mere om samfundsfaglige metoder her: metodeguiden.au.dk