Samfundsfaglig diskussion
En samfundsfaglig diskussion tager typisk udgangspunkt i et tekstbilag. I diskussionen skal der inddrages relevant teori og opgaven beskriver typisk hvilken type teori, som skal inddrages.
En samfundsfaglig diskussion består af flere argumenter og modargumenter, der vægtes over for hinanden. Undgå formuleringer som jeg synes og lignende. Det er OK at have en holdning til emnet, men den bør fremtræde i konklusionen af diskussionen. Selve diskussionen bør have argumenter fra alle synspunkter præsenteret, men det er OK at vægte argumenterne forskelligt.
Det er væsentligt at man skriver en disposition inden man starter diskussionen. På den måde kan man sikre en tydelig rød tråd og sammenhæng i diskussionen. Hold sproget både sagligt og samfundsfagligt. Undgå talesprog. Nedenfor er en model for hvordan en diskussion kunne sammensættes.
Modellen tager udgangspunkt i at der er to synspunkter på emnet. Diskussionen starter med at se på hovedargumenterne i synspunkt A. Derefter svares der på argumenterne med modargumenter fra synspunkt B. Dette modsvares så igen af modargumenter af synspunkt A osv. Efter at alle væsentlige argumenter er blevet fremsat afsluttes diskussionen med en konklusion.
Udvidet model
Modellen kan udvides til at ovenstående model kun gælder for et emne/afsnit. Hver diskussion deles så op i undermener med hver deres diskussion og delkonklusion og afsluttes med en overordnet diskussion.
-
Indledning
-
Delemne 1
-
Diskussion efter ovenstående model
-
Delkonklusion
-
-
Delemne 2
-
Diskussion efter ovenstående model
-
Delkonklusion
-
-
Delemne 3
-
Diskussion efter ovenstående model
-
Delkonklusion
-
-
Konklusion, der samler alle delkonklusionerne